Clairvoyance / Klarsyns læsning

24-07-2016

Ordet clairvoyance er fransk og betyder "klarsyn" - at kunne se.

Som clairvoyant bruger jeg min åndelige kontakt og mine medfødte clairvoyante evner - klarfølelse, klarhørelse og klarsynet til at formidle budskaber til dig fra den åndelige verden.

Ved en klarsyns læsning / clairvoyance sitting sidder vi over for hinanden. Jeg lukker mine øjne og ’stiller ind’ på dig og på dem som passer på dig fra den anden side.

Jeg benytter min åndelige kontakt og beder om hjælp til at videreformidle de budskaber og råd, du har brug for - her og nu.

Det kan være alt fra fortid, nutid, fremtid, job, kærlighedslivet, parforhold, familie/børn, helbred, udvikling og personlighed m.m.

Jeg udtaler mig ikke om død, ulykke og alvorlige sygdomme.

Min opgave er at videreformidle de forskellige informationer og budskaber til dig - og samtidig give dig et kærligt skub og lidt at tænke over i forhold til dig selv og din videre udvikling og proces. Du får redskaber og hjælp til at komme i større kontakt med dit indre, så du selv kan finde vej til at få løsninger, når du er i vildrede.

Du får også mulighed for at stille konkrete spørgsmål til mig sidst i clairvoyancen, såfremt du har brug for at få noget uddybet nærmere, eller hvis du ønsker, jeg skal se på et bestemt område i dit liv, som jeg ikke er kommet ind på undervejs.

Jeg kontakter ikke afdøde personer, med mindre de kontakter mig under læsningen, med et vigtigt budskab eller besked til dig.

En clairvoyance kan være en god støtte og rådgivning, men det er ikke den endegyldige sandhed.

Husk – du har din " frie vilje" til at følge de råd og den vejledning der kommer undervejs, og dermed er det dig selv, der bestemmer, hvordan du vil agere og handle ud i fremtiden.

Det er dig, der har ansvar for dit liv!

 

Fjernclairvoyance kan ligesom fjernhealing, gives telefonisk og uden fysisk kontakt, men ved brug af et enkelt foto eller personens fulde navn og fødselsdato. Den clairvoyante "stiller ind" på personens bevidsthed og bruger sin åndelige kontakt. Det er mindst lige så effektivt som en almindelig clairvoyance sitting.

Pia Broch er uddannet hos en af Danmarks mest anerkendte inden for området - hun hedder Maya Fridan og er også kendt fra tv. Bl.a. fra tv programmet "Fornemmelse for mord" m.m.

 

Del siden

De 5 tibetanere

23-07-2016

Hvilke fordele er der ved de 5 tibetanere?

10-30 minutter om dagen er alt, hvad du behøver for at:

•    Dreje dit biologiske ur tilbage
•    Sænke aldringsprocessen
•    Øge dit energiniveau
•    Berolige dit sind
•    Tabe dig og gøre din krop fast
•    Forbedre din mentale klarhed og dit fokus
•    Mindske dit stressniveau
•    Forbedre din styrke og bevægelighed
•    Forbedre din søvn samt vågne genopfrisket op, fyldt med energi.

Hvordan virker de 5 tibetanere?

De 5 tibetanere virker ved at stimulere strømmen af naturlig livsenergi gennem hele kroppen. Lige som at tænde for ”ON”-knappen.

Det gør de ved at aktivere og stimulere de 7 nøgle-chakraer i din krop, og som modsvar stimuleres alle kirtlerne i det endokrine (hormonelle) system.

Chakra er et indisk ord på sanskrit, som kan oversættes til ”hvirvlende energihjul.” Chakraerne opfører sig lige som en elektrisk transformer ved at modtage og regulere livsenergi og videresende den gennem hele kroppen.

Chakraernes pulserende hastighed er nøglen til gnistrende livskraft. Det er også vigtigt, at dine chakraer er fri for negativ energi, og at de er perfekt formede og ikke forvrængede.

De fem “riter” øger rotationshastigheden i chakraerne samt koordinerer dem, så de er i fuldstændig harmoni, fordeler ren prana-energi til det endokrine system og i tilgift også til alle organer og processer i kroppen.

Det endokrine system har ansvar for kroppens generelle funktionsniveau, hvilket betyder, at de fem riter påvirker funktionen af alle dine organer og systemer, inklusive de fysiske og energimæssige processer, herunder også aldringsprocessen.

Sådan begynder du på de 5 tibetanere


1.    Den første uge skal du gøre hver øvelse 3 – 5 gange

2.    Når du kommer i bedre form og er blevet bedre til at udføre øvelserne, kan du udføre hver øvelse yderligere 2 gange. Det er vigtigt, at du altid tilføjer 2 øvelser, så du eksempelvis udfører øvelserne 5, 7, 9, 13 osv. gange, indtil du ender med at udføre hver øvelse 21 gange.

3.    21 gange er det højeste antal, du nogensinde skal udføre øvelserne. Hvis du gerne vil forbedre programmet endnu mere, så øg hastigheden på øvelserne, men gør aldrig øvelserne mere end 21 gange på én dag. Hvis du udførte øvelserne flere gange, ville det påvirke dine chakraer negativt og skabe ubalancer i kroppen.

De 5 tibetanere (video)

23-07-2016

De 5 tibetanere er 5 yogabaserede øvelser skabt til at give dig en fornyet følelse af energi og vitalitet. Denne praksis har rødder i de tibetanske munkes meget gamle traditioner.

Den medicinske seer

19-07-2016

Denne enestående og revolutionerende bog fra Anthony William er bestemt værd at læse og er banebrydende for vores samtid. Anthony William er medicinsk seer.

Bogen er en håndsrækning i den rigtige retning og til ALLE - særligt dem som slider med uforklarlige sygdomme/lidelser og som har et dårligt helbred.
Bogen er simpelthen en gave til DIG, som ønsker at blive helbredt, forebygge og have et sund og godt helbred.
Bogen giver dig en uvurderlig indsigt og råd om behandling, kost og kosttilskud, samt en nyttig viden om udbredte kroniske og uforklarlige sygdomme/lidelser.

Bogen kan VARMT anbefales og er på markedet nu!

Healingens små og store opdagelser

19-07-2016

Jeg får ofte henvendelser fra mennesker med både fysiske og psykiske problemer. Nogle kommer med stressrelateret sygdomme og andre med fysiske årsager såsom: Kroniske og fysiske smerter, skader, ondt i ryg/nakke, migræne, godartet cyster, cancer, mave- og underlivssmerter, rygestop, eksamensangst m.m.

Jeg har arbejdet som healer i 12 år og bliver stadigvæk rørt over, at se healingens effektive virkninger - både på det fysiske, psykiske og følelsesmæssige plan.

Mange klienters tilbagemeldinger har givet mig en viden (vished) om, at healing styrker sindet og den indre proces. Selvom mange vælger at få healing for fysiske årsager, virker healing også enestående på tankerne, sindet og følelserne.

Mange tilbagemelder at de oplever en større indre ro, mere balance, klarhed, overskud, energi og en dybere selvindsigt efter 2-3 healing behandlinger - også selvom de heales for fysiske skavanker og lidelser. 

Når jeg healer, åbner og afbalancerer jeg dine energibaner/kanaler og fjerner dine energimæssige blokeringer, så din energi flyder let i hele kroppen. Hvis din energi er tung og sej, er det et tegn på sygdom.

Jeg beder altid om hjælp til det, du trænger til eller har brug for i dit liv. Hjælpen er til stede 24 timer i døgnet.

Mine erfaringer er, at ALT kan ske under en healing, hvis du har et åbent sind og et oprigtigt ønske om at blive rask.

Healende tanker til dig og din situation ❤

Pia Broch
Healer