Energisystemet
Energisystemet
består af et netværk af energier. Disse energier er grundlaget for dit helbred og bringer energi til hvert eneste organ i kroppen. De udgør kroppens brændstof og dens atmosfære. Når vi ikke passer på os selv og bliver
syge, er sygdommen tilstede i vort energisystem, før den viser sig som fysiske symptomer i vores krop.
Når kroppens energisystem bryder sammen eller blokeres på en eller anden måde, så vil livsenergien holde op med at pulsere i de tilsvarende dele af kroppen
og fremkalde en dårlig sundhedstilstand i vores krop.
Som professionel healer afbalancerer jeg dit energisystem, som består af:
Auraen (dit energilegeme)
Chakraerne (kroppens syv store energicentre)
Meridianerne (kroppens 14 energibaner og kanaler)
Man kan sige at healing = livsenergi "renser og booster" dit energisystem og tilfører kroppen og sindet ny energi. Tung og sej energi er tegn på en dårlig sundhedstilstand og sygdom i kroppen.
Healing er et fantastisk redskab, til at afbalancere og opløse blokeringer og tung energi i kroppen. Blot 2-5 healing behandlinger kan vende kroppens energi, så du får en bedre kropsbevidsthed, lethed og balance.
Giv slip på din fortravlede hverdag og mærk efter med jævne mellemrum, hvad din krop fortæller dig. Vis medfølelse med dens kampe i stedet for at tage afstand fra dem, som en der kigger den anden vej, når der sker noget ubehageligt. Kroppens indre system udkæmper mange slag for dig hver eneste dag. Når energisystemet siger fra og kroppen bliver syg, så vis den omsorg og vær dens ven.
Du ærer din indre krop, ved dagligt at lytte til den. Pleje den og vise den kærlig opmærksomhed, så længe du lever!
Din livstil, dine kostvaner og dit medicinforbrug har naturligvis også stor betydning for dit helbred og din sundhedstilstand.