24-07-2016

Clairvoyance / Klarsyns læsning

Ordet clairvoyance er fransk og betyder "klarsyn" - at kunne se.

Som clairvoyant bruger jeg min åndelige kontakt og mine medfødte clairvoyante evner - klarfølelse, klarhørelse og klarsynet til at formidle budskaber til dig fra den åndelige verden.

Ved en klarsyns læsning / clairvoyance sitting sidder vi over for hinanden. Jeg lukker mine øjne og ’stiller ind’ på dig og på dem som passer på dig fra den anden side.

Jeg benytter min åndelige kontakt og beder om hjælp til at videreformidle de budskaber og råd, du har brug for - her og nu.

Det kan være alt fra fortid, nutid, fremtid, job, kærlighedslivet, parforhold, familie/børn, helbred, udvikling og personlighed m.m.

Jeg udtaler mig ikke om død, ulykke og alvorlige sygdomme.

Min opgave er at videreformidle de forskellige informationer og budskaber til dig - og samtidig give dig et kærligt skub og lidt at tænke over i forhold til dig selv og din videre udvikling og proces. Du får redskaber og hjælp til at komme i større kontakt med dit indre, så du selv kan finde vej til at få løsninger, når du er i vildrede.

Du får også mulighed for at stille konkrete spørgsmål til mig sidst i clairvoyancen, såfremt du har brug for at få noget uddybet nærmere, eller hvis du ønsker, jeg skal se på et bestemt område i dit liv, som jeg ikke er kommet ind på undervejs.

Jeg kontakter ikke afdøde personer, med mindre de kontakter mig under læsningen, med et vigtigt budskab eller besked til dig.

En clairvoyance kan være en god støtte og rådgivning, men det er ikke den endegyldige sandhed.

Husk – du har din " frie vilje" til at følge de råd og den vejledning der kommer undervejs, og dermed er det dig selv, der bestemmer, hvordan du vil agere og handle ud i fremtiden.

Det er dig, der har ansvar for dit liv!

 

Fjernclairvoyance kan ligesom fjernhealing, gives telefonisk og uden fysisk kontakt, men ved brug af et enkelt foto eller personens fulde navn og fødselsdato. Den clairvoyante "stiller ind" på personens bevidsthed og bruger sin åndelige kontakt. Det er mindst lige så effektivt som en almindelig clairvoyance sitting.

Pia Broch er uddannet hos en af Danmarks mest anerkendte inden for området - hun hedder Maya Fridan og er også kendt fra tv. Bl.a. fra tv programmet "Fornemmelse for mord" m.m.