19-07-2016

Mine hænder brænder...

En healing kan opleves meget intens og kraftfuldt - andre gange mere dæmpet og blidt.

Du modtager præcis den healing du har brug for og altid i takt med din indre udvikling og proces.

Når jeg healer, føles det som om mine hænder er som et blus, der skrues op eller ned for i kraft/styrke/varme. Det er ikke noget, jeg selv styrer, det sker bare…

De områder på kroppen der trænger til healing, føles som en magnet og når 'magneten' aftager, fortsætter jeg til det næste område. De områder som ikke trænger healing, mærker jeg intet. Min intuition fortæller mig altid, hvor jeg skal lægge mine hænder.

Ind imellem holder jeg mine hænder over kroppen og arbejder i auraen - kroppens energilegeme. Jeg bliver sjældent træt i mine arme, fordi det ofte føles som om, de bliver holdt oppe af et springvand. 

Når jeg færdes blandt mennesker, arbejder det i mine håndflader. De kan enten være iskolde eller brandvarme, men ofte føles det som om de "brænder". I begyndelsen var det svært at vænne sig til og jeg skyllede konstant hænderne i koldt vand – i dag har jeg lært at leve med det.

Kort fortalt er healing energien intelligent - også kaldet en universal livsenergi. Det vil sige, at den selv søger derhen i modtageren, hvor der er en tilstand af ubalance med det formål at skabe balance og harmoni. Livsenergien styrker immunforsvaret, afbalancerer centralnervesystemet og genetablerer kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv.

Healing virker forebyggende og ER enestående mod stress, smerter, skader, indre uro og angst m.m.

Vil du vide mere om healing, er du velkommen til at kontakte mig eller til at tage et kig på www.varme-haender.dk 

Healende tanker herfra ❤

Healer og terapeut 

Pia Broch